Skovbo Billedskole afholder i år, for 2. gang, børne- og ungdomskulturfestival på Borup Skole! Reflex 2.0.
På festivalen kan du lave stop-motion film, tegne en tegneseriestribe, lave et grafisk tryk, eller se kunstfilm. Få en snak med kunstnerne på de forskellige værksteder, og høre hvad de tænker om dagens kunstscene. Du kan også lave din egen bog, og høre oplæsning af en forfatter. Borup Bibliotek giver i dagens anledning deres bedste bud på nye spændende bogudgivelser. Borup Skoles kor synger dagen lys og varm kl. 11.00 Kom og mød en masse andre kulturinteresserede børn og unge. Der er i løbet af dagen rundtur på skolen, hvor værker udlånt af Statens Kunstfond er ophængt. Poul Pedersens værk, ”Formen og farven, en opera uden lyd” er skænket til Skovbo Billedskole af kunstneren. Værket er ophængt, der hvor vi til daglig bokser med kunstens mange problemstillinger. Kom og spot dirigenten, eller solisten i det store nonfigurative værk på 40 lærreder.
Kom en time, eller kom hele dagen – der er åbent fra 10 - 17
Venner, bedsteforældre, søskende, gode naboer og andre der kunne trænge til lidt lys i vintermørket er hjerteligt velkomne. Det er helt gratis til at deltage. Der kan købes sandwich sodavand frugt og kaffe, eller du kan medbringe din egen madpakke. Reflex er støttet af Køge Kommunes kulturpulje.
Det er helt gratis til at deltage.
Der kan købes sandwich sodavand frugt og kaffe, eller du kan medbringe din egen madpakke. Reflex er støttet af Køge Kommunes kulturpulje.
Reflex 2.0!
1. februar kl. 10 - 17
Borup Skole Hovedgaden 39
4140 Borup